Billedgalleri fra Touren

Referat af Tour de Vestegnen tirsdag den 27. april 2010

Med deltagelse Ove ”Sastre”, næstformand Lance og formand Basso, startede Tour de Vestegnen fra Høje Taastrup Station på en blæsende aprilaften. Dette viste sig senere at have stor betydning for Lance, som ikke havde trænet specielt meget op til denne første tour for året. Vi kørte fra Høje Taastrup Station ud forbi Sengeløse og Hvedstrup, hvor der var en god modvind i det åbne landskab.

Efter Hvedstrup var det tid til at indtage et aftenmåltid i form af et par sandwich, ligesom Basso havde sørget en forsinket fødselsdagspilsner til at skylle efter med. Dette blev indtaget på gravhøjen Hvedshøj med en god udsigt over landskabet.

Efter spisepausen fortsatte krankerne så videre forbi Ågerup, Gundsølille og Tågerup inden det blev til en pause i Gundsømagle, som specielt Lance var glad for, da touren efterhånden kunne mærkes i benene.

Efter et kort ophold i Gundsømagle forsatte det vi så ud på det sidste stykke af touren til Veksø, hvor der gudskelov var medvind. Touren kunne efterhånden også mærkes i bagdelen på Lance. Målet blev nået i Veksø, hvor det efterhånden begyndte at blive mørkt, men til gengæld kunne vi nyde en flot fuldmåne.

Efter en (for Lance) hård tour, pga. vind og bakker, var Tour de Vestegnen 2010 hermed vel gennemført. Det blev en tour på ca. 26 km. og en gennemsnitsfart på 16,4 km/t. Flot taget i betragtning af den megen modvind og bakkerne, samt ikke mindst Lance’s mindre gode form.

 

Til Arkiv